Der var nok at se på i Nordjylland i dag, hvor det blev til fem mål og et rødt kort, da bronzeaspiranterne AaB og FC Midtjylland spillede superligabold i dag.
Der var gang i løjerne allerede fra første fløjt, hvor AaB startede for fulde gardiner. Det gav gevinst efter to minutters spil, hvor den kontraktløse Andreas Johansson gjorde det til 1-0.
AaB fortsatte det høje pres, og midtjyderne så noget rundtossede ud i kampens startfase.
Men efter 15 minutter kunne Martin Albrechtsen sende kuglen ind bag Karim Zaza i AaB-målet efter en dødboldssituation.
Målet fik midtjyderne bedre med i kampen, men det var stik imod chancer og spil, at de kunne bringe sig foran med 2-1. Men det gjorde de. Igen efter en dødbold, denne gang stod der bare Baba Collins på afsenderen.
AaB fortsatte presset i anden halvleg. Men ind ville kuglen ikke. Dommeren var dog i gavehumør og tildelte AaB et straffe, selvom forseelsen blev begået lige uden for feltet. I samme åndedrag smed dommeren, Kenn Hansen, Leon Jessen ud for straffesparket, hvor han rev Henrik Dalsgaard om kuld
Michael Jakobsen var sikkerheden selv fra 11 meter-pletten og udlignede til 2-2.
Med en mand i overtal forsøgte AaB at få et mål mere og efter flere nærgående forsøg lykkedes det, da Kenneth Emil Petersen scorede i dommerens overtid.
Dermed er AaB på tredjepladsen i Superligaen.
Der blev også spillet superligabold i Herfølge. Her vand Esbjerg 2-1 over HB Køge. Henrik Toft bragte hjemmeholdet foran, men Jesper Lange udlignede og Tim Janssen gjorde det onde ved HB Køge sidst i kampen.