Aldrig tidligere har et dansk hold scoret på Manchester Uniteds hjemmebane, men onsdag aften lykkedes det hele to gange for de regerende danske mestre.
Nordjyderne fik ellers den værst tænkelige start, da Carlos Tevez bragte United foran allerede efter tre minutters spil. Men på to hovedstødsmål af Michael Jakobsen og Jeppe Curth kunne AaB gå til pause foran 2-1.
Anden halvleg blev et langt pres på AaB's mål. Wayne Rooney fik udlignet kort inde i 2. halvleg, men trods flere store chancer til blandt andre Tevez blev det ikke til yderligere United-scoringer.
Dermed er træner Allan Kuhn ubesejret i 12 kampe i træk, og AaB hentede sit sjette Champions League-point.
Resultatet ændrer dog ikke stillingen i pulje E, som Manchester United vinder, mens Villareal kommer ind på andenpladsen.
AaB sætter sig på tredjepladsen og med Celtic på fjerdepladsen. Trods sidstepladsen fik skotterne lidt oprejsning onsdag ved at vinde den sidste gruppekamp mod Villareal med 2-0.