AaB knuste den gule fare

De gule fra Horsens måtte på udebane se sig besejret af et veloplagt AaB-mandskab med 2-0.
Selvom AaB's Thomas Augustinussen i denne duel blev den lille, vandt nordjyderne sikkert over Superligaens store overraskelse.
Selvom AaB's Thomas Augustinussen i denne duel blev den lille, vandt nordjyderne sikkert over Superligaens store overraskelse. Foto: Claus Bonnerup / POLFOTO

Det lykkedes ikke Horsens at følge den successtime, som 'De gule'' var været inde i.

Hverken målscore Gilberto Macena eller resten af Horsens-mandskabet ramte dagen. I stedet kunne AaB lørdag fortsætte vejen mod toppen med en 2-0 sejr på hjemmebane.

Thomas Augustinussen og Nicklas Helenius scorede de to nordjyske mål i henholdsvis første og anden halvleg.

Augustinussen scorede på en repost, efter at Horsens-målmanden kun havde halvklaret et hovedstød fra Lasse Nielsen, og Nicklas Helenius kunne sparke bolden i et tomt mål efter en flot dribletur.

Med sejren er Horsens og AaB á point på henholdsvis femte og sjettepladsen.

De to hold stod senest overfor hinanden den 6. august, hvor AaB gæstede CASA Arena Horsens i en seværdig kamp, der bød på hele seks scoringer - tre til hvert hold.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.