6000 personer har mistet retten til dagpenge i årets første fem måneder, og dermed er antallet af ledige, der opbruger deres dagpenge, sandsynligvis ved at have nået et stabilt leje.
Til gengæld er der ingen tvivl om, at flere og flere ledige vil stå helt uden indtægt i takt med, at den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som regeringen vedtog i 2013, begynder at løbe ud.
Sådan lyder vurderingen fra Verner Sand Kirk, der er direktør i A-kassernes sammenslutning AK-Samvirke.
- Antallet af personer, der mister den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, vil accelerere i løbet af foråret.
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse blev indført i januar 2014, og formålet var at sikre en bedre indfasning af den dagpengereform, der halverede dagpengeperioden til to fra fire år.
Med den midlertidige ydelse er ledige, der mister dagpengene, sikret forsørgelse i yderligere en periode, også selvom de på grund af formue eller ægtefælles indtægt ikke kan få kontanthjælp.
Men den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udfases gradvist frem mod slutningen af 2016, og det begynder man at kunne se de første effekter af nu.
Der findes ifølge AK-Samvirke ikke opdaterede tal for, hvor mange ledige, der er uden indtægt.
Den seneste opgørelse er syv måneder gammel og viser, at knap ti procent af de, der opbrugte deres dagpengeret, ikke får anden indkomst.
Men Verner Sand Kirk er ikke i tvivl om, at andelen er højere i dag.
- Vi har kun set starten af det, siger Verner Sand Kirk.
Dansk Folkeparti og SF ønsker at halvere genoptjeningsperioden, med mindre den dagpengekommission, regeringen har nedsat, kan komme frem til en model, der efter partiernes vurdering er "bedre" for de ledige.
Også Enhedslisten ønsker at gøre det lettere at beholde dagpengene, mens regeringen og Venstre vil se, hvad dagpengekommissionen når frem til.
Både Venstre og Socialdemokraterne afviser, at dagpengesystemet må koste mere end i dag.
/ritzau/