I denne artikel finder du en podcast fra vores VM-partner Mediano, hvor fodboldeksperter analyserer VM og Danmarks kampe. I denne podcast handler det om Danmarks sejr over Peru lørdag aften og de videre perspektiver for Danmark i turneringen.
Yussuf Poulsen blev matchvinder i Danmarks første VM-kamp mod Peru. 1-0 til Danmark, en rigtig god VM-start i puljens måske vigtigste kamp for det danske hold og dermed et godt afsæt for de kommende kampe.
Det taler vi om i denne søndags-udsendelse, hvor fodboldtræner i Lyngby Boldklub og analytiker på Mediano, Jonathan Hartmann, er i studiet med tidligere landsholdsspiller for Ghana, Francis Dickoh.
Vandt Danmark uden egentlig at fortjene det? Hvor glad skal man være for, at Danmark nu ikke har tabt i 16 landskampe, og at der nu ikke er scoret mod Danmark i fem landskampe i 2018? Og hvor bekymret skal man omvendt være over, at det danske offensiv ikke skaber chancer eller formår at sætte angriberne i scene?
Det kan du høre en masse om i denne podcast, hvor vi kun analyserer Danmark-Peru og de videre perspektiver i VMs gruppe C, hvor Frankrig og Australien er de øvrige hold.
Hør hele udsendelsen her:
Her kan du også høre diskussioner om:
Hvordan påvirker VAR-systemet VM-slutrundens kampe? Hvilke spørgsmål er der omkring det danske hold og de næste kampe? Hvad betyder det, at William Kvist ikke kan spille de kommende kampe på grund af et brækket ribben? Er Pione Sisto og Nicolai Jørgensens positioner til diskussion? Og hvor meget betyder Kasper Schmeichel som en faktor på det danske hold?
Udsendelsen er en del af Medianos store VM-forløb.
Der ligger allerede derude portræt-udsendelser om:
- Argentina
- Spanien
- Tyskland
- Brasilien
- England
- Frankrig
- Kroatien og Serbien
- Rusland som værtsland og VM-arrangør
Eksperter fra sportsmediet Mediano vil i løbet af VM skrive daglige, eksklusive klummer her på avisen.dk/VM. Her vil du også kunne finde de daglige podcast, som Mediano optager hver morgen i hele VM-perioden.
Deltag i avisen.dks VM-spil her: www.avisen.dk/vmspil
Hver dag trækkker vi lod om 2 x gavekort på 250 kroner som frit kan vælges på sendentanke.dk