Indførelse og administration af kontanthjælpsloftet kommer til at koste seks gange mere end forventet alene næste år.
En netop indgået aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen betyder, at kommunerne får 22,5 millioner kroner i 2017 og igen i 2018. I 2019 får kommunerne 12,5 millioner kroner.
Pengene skal bruges til at dække kommunernes udgifter til implementering, drift og udvikling af IT i forbindelse med kontanthjælpsloftet.
Det oplyser KL til Avisen.dk.
I forbindelse med vedtagelsen af kontanthjælpsloftet i april blev det ellers meldt ud, at landets 98 kommuner samlet kun ville få 3,4 millioner kroner til opgaven i 2017. Nu kan kommunerne altså se frem til en seksdobling af det beløb.
KL: Vi er tilfredse
Hos KL er der stor tilfredshed med den nye aftale.
- KL var ikke enige med regeringens oprindelige skøn over de administrative omkostninger, så vi er naturligvis tilfredse med, at det er lykkedes os at blive enige om en større kompensation for de administrative byrder, som er forbundet med at administrere kontanthjæpsloftet, siger Brian Siggaard, der er chefkonsulent i Center for Vækst og Beskæftigelse i KL.
En del af pengene skal kommunerne give videre til Udbetaling Danmark, der står for en del af administrationen ved kontanthjælpsloftet. Hvor meget ved KL endnu ikke.
"Dårlig undskyldning lugter endnu mere"
Ifølge Beskæftigelsesministeriet forventes 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet at spare det offentlige for en udgift på omkring 470 millioner kroner i 2017 og 495 millioner kroner i 2018. På sigt skønnes det at få, hvad der svarer til 700 fuldtidsansatte i arbejde.
De ekstra millioner til administration i kommunerne understreger ifølge beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, at regeringens argumenter for at indføre kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen blot er dårlige undskyldninger for at stramme tommelskruerne på kontanthjælpsmodtagerne.
- De her forringelser har ikke noget med økonomi at gøre. Der er så få mennesker, der kommer i arbejde ved det, og der er så lille en økonomisk gevinst - som nu bliver endnu mindre, siger han til Avisen.dk og fortsætter:
- Den dårlige undskyldning, de (regeringen, red.) har brugt, lugter endnu mere nu. De reelle motiver er at gøre det surt og træls at være nederst i samfundet, uanset hvor mange penge, de tjener ved det.
Karsten Hønge glæder sig til gengæld som udgangspunkt på kommunernes og især sagsbehandlernes vegne.
- Det er jo godt, at regeringen på den måde anerkender, at der er en masse ekstraomkostninger forbundet med store ændringer med kompliceret lovstof, som det her er. For det er jo en gammelkendt historie, at vi ser fejlbehandlinger i kommunerne og et stresset personale, siger han.
Han peger på, at Arbejdstilsynet sidste år kom med en stribe påbud for overtrædelse af arbejdsmiljøloven på flere af landets jobcentre.
Venstre: Det ændrer ikke noget
Og selvom det nu bliver dyrere end budgetteret at indføre kontanthjælpsloftet, er Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, også tilfreds med aftalen med KL.
- Vi er stadigvæk meget tilfredse med, at vi har lavet en aftale om kontanthjælpsloftet, og at kommunerne nu er enige med os i, hvordan vi skal forankre den lokalt, fordi vi dermed sikrer, at det i langt højere grad kan betale sig at arbejde, siger han til Avisen.dk.
Hans Andersen mener også, at man med aftalen stadig sikrer en mærkbar økonomisk gevinst til finansiering af fremtidige skattelettelser for dem, der har de laveste lønindkomster.
- Det ændrer ikke noget grundlæggende, om vi bruger 2 eller 22 millioner på at implementere det, siger han.
Til Karsten Hønges kritik, om at regeringen vil gøre det endnu mere surt at være nederst i samfundet, siger Hans Andersen:
- Der er så grundlæggende en uenighed mellem SF og Venstre. Vi vil sikre, at der er en mærkbar gevinst ved at gå i arbejde. Jeg er helt med på, at SF er imod kontanthjælpsloftet og implementeringen af det.
Hvis landets kommuner skulle nøjes med de oprindelige 3,4 millioner kroner ville det for en kommune på størrelse med Fredericia betyde 34.000 kroner ekstra til at dække omkostningerne. Men netop Fredericia Kommune har allerede måttet ansætte to medarbejdere til administration og var yderligere i gang med at åbne en jobbørs for kontanthjælpsmodtagere.
Derudover skulle en del af de 3,4 millioner gå til Udbetaling Danmark, som kommunerne betaler for at udføre en del af administrationen af kontanthjælpsloftet.
Det samme er tilfældet med de 22,5 millioner kroner, som nu er den samlede ramme.
Ifølge KL ved man ikke endnu, hvor stor en del, der bliver tilbage til at betale for administrationen ude i kommunerne.