Jacob Isøe Klærke er reservelæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland og spidskandidat for SF til regionsvalget. Han var medlem af regionsrådet i 2010-13, hvor det politiske fokus var på sundhedsområdet, miljø, energi og kollektiv trafik bl.a. som medlem af hospitalsudvalget, formand for miljø- og energiudvalget og medlem af Danske Regioner Sundhedsudvalg. Jacob har tidligere arbejdet med voksne og børn på hospitalerne på Færøerne og i Esbjerg.
”DU SKAL HUSKE, at pleje dig selv”, fik jeg at vide da jeg startede i mit første job som læge. Her lærte jeg også hurtigt at gå på toilet, spise og sove, når der var tid mellem patienterne. I den rækkefølge. Det handler om, at være forberedt på, at der kan gå timer til muligheden opstår igen. Jeg har siden haft utallige døgnvagter – planlagte og på grund af sygdom. Jeg har lært, hvilke typer mad der stadig kan spises efter den har stået urørt i flere timer. Jeg har lært, at sygeplejerskernes vagtskifte altid er en god påmindelse for at gå på toilettet. Det er læringen, når man har med akutte patienter at gøre – og ikke kun for mig. Halve madpakker og udskudte toiletbesøg er hverdagen for læger og sygeplejersker i en travl hverdag på hospitalerne.
Men sult og toilettrang er ikke de eneste ting, hvor vi som personale sætter patienternes behov først.
FORESTIL DIG, at du er sygeplejerske på en akutafdeling. Klokken er 15.30 og arbejdsdagen er slut. Men du har faktisk ikke nået, at dokumentere det du skal. Du har været optaget af mere akutte opgaver. Du bliver 30 minutter længere. Skriver du det på timesedlen?
En yngre læge sidder efter en 17-timers nattevagt og dikterer og skriver den sidste recept. Morgenkonferencen er slut og klokken er 9.20. Hun burde være gået hjem allerede. Skriver hun den ekstra halve time på?
Jeg selv, der svarer på mails, forbereder undervisning og opdaterer faglige instrukser om aftenen, når jeg egentlig har fri. Skriver jeg de ekstra timer på?
MANGE ANSATTE på landets hospitaler gør det ikke. Jeg har set mange yngre læger og sygeplejersker sidde efter deres vagt er slut og arbejde videre. På samme måde, som jeg prøver at pleje mig selv, når jeg har vagt, prøver jeg også, at minde mig selv om, at vi ikke skal arbejde gratis. At det er arbejde som ledelsen har besluttet skal gøres. At hvis vi ikke skriver den ekstra tid på, så bliver den usynlig i det store billede. Men realiteten er nok, at jeg i mange tilfælde undlader, da jeg ved hvor presset økonomien er på sygehuset. For mig er arbejdet stadig er et kald om at gøre det bedste for patienterne og deres pårørende.
Blandt yngre læger har det gratis arbejde fået sit eget begreb, ”Interessetimer”. I sommer lavede jeg min egen uvidenskabelige undersøgelse af udbredelsen. Ud af cirka 70 yngre læger fra hele landet var der ikke én, som ikke havde ydet interessetimer indenfor den seneste uge.
VORES SUNDHEDSVÆSEN bliver holdt sammen af ulønnet arbejde og personalets udskudte basale behov. Særligt sker undervisning, kvalitets-udvikling og forskning som interessetimer. Hvis vi undlod de ting, ville sundhedsvæsenet gå i stå. Det er ikke holdbart, at vi som medarbejdere i vores fælles sundhedsvæsen fylder politikernes økonomiske huller ud med gratis arbejde. Hvad ville der ske, hvis vi bare en uge gik hjem til tiden og skrev alt arbejde på timesedlen? Det mindste der ville ske var, at ledelser og vi politikere ville se, hvor hårdt pres personalet i vores sundhedsvæsen er under.
Jacob Klærke (SF) er én af de ni lokalpolitikere, som vil blogge på Avisen.dk frem mod kommunalvalget. De ni politikere kommer fra de ni partier, der er repræsenteret i Folketinget.
Bloggerne vil først og fremmest skrive om emner, der handler om beskæftigelse, jobskabelse og arbejdsvilkår set med kommunale og regionale øjne.
De er ikke professionelle politikere, men har alle et ståsted, hvor de i deres hverdag oplever danskernes arbejdsliv på nærmeste hold.
UDVID 
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.