97 procent af alle nyfødte danske børn får et navn, som i fuld længde er enestående for netop dette barn. Samtidig stiger antallet af mellemnavne og navne med bindestreg.
Det skriver Kristeligt Dagblad med henvisning til tal fra Danmarks Statistik.
- Jo yngre danskere er, jo mere unikke er deres navne.
- Og en del af forklaringen på det er, at mange børn får en kombination af de navne, som stammer fra henholdsvis deres far og deres mor, siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik, til avisen.
I 1982 blev navneloven ændret, således at morens og farens efternavne blev ligestillet. Lovændringen betød, at begge køn ved ægteskab kan vælge den andens efternavn.
Den seneste navnelov fra 2005 udvidede valgmulighederne endnu mere. I dag kan et par nemlig frit vælge mellem alle de efternavne, som et eller flere medlemmer af de to familier inden for fire-fem generationer har båret.
Ifølge Birgit Eggert, der er navneforsker og lektor ved Københavns Universitet, spiller mange faktorer ind, når par skal navngive deres børn.
Alligevel mener hun, at man i højere grad i dag ser, at forældrepar vælger at give deres børn begges efternavne i stedet for blot mandens efternavn, som der ellers har været tradition for.
- Vaner kan tage lang tid at ændre på. Nogle mænd er stadig bange for, at andre tror, de er under tøflen, hvis de tager konens efternavn, eller hvis det er det, der går videre til børnene.
- Men mit indtryk er, at interessen stadig mere går i retning af at finde et navn, som er godt, unikt og velklingende, end hvilken side af familien det lige kommer fra, siger Birgit Eggert til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/