Falske dokumenter, smugling af mennesker eller lidt for tæt omgang med børn. Listen over forbrydelser som danskere er blevet dømt for i udlandet er lang.
For langt de fleste af de 93 danskere der må tilbringe sommeren i et udenlandsk fængsel er narko dog årsagen. En opgørelse fra Udenrigsministeriets Borgerservice viser, at 31 fra Danmark er spærret inde fordelt over hele verdenen, fordi de haft fat i stoffer.
Borgerservice vil ikke fortælle i hvilke lande, det er værst at komme på tværs af loven, men forklarer at forholdene bliver værre, og at det er sværere at hjælpe, jo længere væk fra Danmark man bliver arresteret.
Heldigvis for 49, altså langt størstedelen af de fængslede danskere, så sidder de i et europæisk fængsel tæt.
Den danske stat vil dog altid prøve at hjælpe danskere med at få forbindelse til en advokat i landet og familien herhjemme, hvor end man befinder sig.
Men når man er på besøg i et andet land, så gælder de lokale love. Der er derfor ikke meget at stille op, når udlændinge får et chok over de årelange domme, de får for eksempelvis at have narkotika på sig i ferieparadiset Thailand.
Det er en god ide selv at have pengepungen i orden inden man rejser ud og måske risikerer at havne i en retssag. De advokater landene stiller til rådighed som forsvarer udfører deres job med svingende engagement er Borgerservices' erfaring. Hvis det da overhovedet er tilfældet, at den tiltalte får beskikket en advokat. Chancen for at klar frisag afhænger derfor i høj grad af, om man kan og er villig til at betale for god juridisk hjælp.
Her er danskerne fængslede:
49 i Europa
17 i Afrika og Mellemøsten
14 i Asien
13 i Nord- og Sydamerika
Kilde: Udenrigsministeriet