Ifølge Jyllands-Posten har forskere hver sjette måned scannet hjernerne på en gruppe på 90 skoleelever for at se, hvordan de udvikler sig over en længere periode.
Og ifølge neuropsykolog Martin Vestergaard Hansen er der forskelle fra gang til gang.
"Vi ser både på børnenes hjerner samt børnenes evne til at koncentrere sig, regulere uhensigtsmæssig adfærd, modtage og kapere informationer," siger han til Jyllands-Posten og fortsætter:
"Vi kan se, at der er variationer mellem børnene, som ikke har noget med deres alder at gøre. Derfor kigger vi også på de ydre påvirkninger som børnenes miljø og gener," fortæller Martin Vestergaard Hansen.
/Newspaq/