Danmarks mest kendte hundeven.
Meget anderledes kan Poul Thomsen ikke beskrives.
Et grimt uheld betød, at Poul Thomsen måtte flere måneder på plejehjem og stadig må have hjælp af stok og rollator, når han skal rundt, men humøret fejler ikke noget.
– Det, som primært betyder noget, er min kære hustru Sus (hans 27 år yngre hustru Susanne Lichtenstein, red.), og mine elskede hunde, Thit og Lillebror. Vi har et lykkeligt liv og hundeliv, siger Poul Thomsen til ugebladet HER & NU, der har besøgt ham i forbindelse med hans nylige 84 års fødselsdag.
Her fortæller Poul Thomsen om faldet og den følgende genoptræning for at få mere gang i bentøjet.
- Jeg kommer nok aldrig til at gå som i gamle dage, hvor 10-15 kilometers traveture i skovene var almindeligt. Men jeg er en overlever, der nok skal klare mig, så længe Gud vil, fortæller han til ugebladet.
Poul Thomsen blev kendt og elsket i programmet "Dus med Dyrene" på DR i starten af 1980’erne.
Poul Thomsen er ubetinget Danmarks største dyreven. Foto: Ritzau Scanpix
Poul Thomsen og hustruen Susanne Lichtenstein,. Foto: Ritzau Scanpix