En 72-årig kvinde blev sent i aftes hevet ud af sin bil og slået flere gange i ansigtet.
Hun holdt for rødt i et lyskryds ved Øster Allé ved Fælledparken i København, da en mand pludselig åbnede døren og slog hende flere gange. Herefter hev hende ud af bilen og stak af i hendes bil.
Det var voldsomt, siger den centrale efterforskningsleder Peter Steffensen fra Københavns Polit.
"En mand på cirka 25 år slår hende flere gange i ansigtet med noget, hun beskriver som en politistav eller et jernrør. Gerningsmanden råber 'ud af bilen', tager hendes bilnøgler, hiver hende ud og kører af sted," siger han til ekstrabladet.dk.
Den ældre dame blev efterfølgende kort på Rigshospitalet.
"Hun har fået nogle grimme buler i ansigtet og et sæbeøje, men der er ikke sket noget vitalt inde i hovedet," siger Peter Steffensen.
Politiet leder nu efter bilen, der er en mellemblå Citroën C3 med registreringsnummeret UX 57434.
Samtidig leder ordensmagten også efter gerningsmanden, der ifølge politiet er en dansk mand på cirka 25 år med mellemblond hår og et smalt ansigt.