176 spirituspåvirkede bilister er blevet snuppet i den landsdækkende julespritkontrol, mens 527 trafikanter med for mange julesnaps under vesten er taget i den almindelige patruljekørsel.
Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
I alt bliver 703 personer nu sigtet for at have bevæget sig ud i trafikken med for meget spiritus i blodet. Det er en marginal stigning i forhold til sidste år, hvor 695 gik i fælden i samme tidsrum. 54 er taget med narkotika i blodet.
Politiet har i alt standset 31.157 køretøjer i julerazziaen, der kører frem til den 24. december.