Arbejdsløshed skaber desperation hos de ledige. Og det kan mærkes, når nye jobs bliver slået op.
Handelsskolen i Næstved har netop modtaget knap 700 ansøgninger til et job som skolepedel Det skriver Sjællandske Medier.
Den massive interesse kommer som lidt af en overraskelse, da det tilsyneladende eftertragtede job kun har været slået op to steder.
Det kommer dog ikke bag på Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.
"Det afspejler, at selv højtuddannede kan finde på at søge et pedeljob. Jeg tror der er flere overkvalificerede ansøgere til det her job. Jeg tror mange er sultne," siger han til Newspaq.
Handelsskolen i Næstved er gået i gang med at indkalde til samtale.