60-årig fængsles for drabsforsøg på samlever i Aarhus

Krimi
Efter et grundlovsforhør i Retten i Aarhus er en 60-årig mand blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han skal under fængslingen opholde sig på en psykiatrisk afdeling. (Arkivfoto) (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

En kvinde blev stukket flere gange med en kniv. Hendes kæreste er fængslet på en psykiatrisk afdeling.

En 60-årig mand er fredag blevet varetægtsfængsel i fire uger i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Han er sigtet for drabsforsøg.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Han mistænkes for natten til tirsdag at have stukket sin 61-årige kvindelige samlever flere gange med en kniv i deres fælles lejlighed i Aarhus Vest.

Manden blev anholdt umiddelbart efter anmeldelsen.

Men på grund af problemer med sit psykiske helbred var han ikke i stand til at møde op i retten.

Derfor blev grundlovsforhøret først afholdt fredag.

Manden kærede ikke fængslingen.

Østjyllands Politi oplyser ikke, hvad motivet til knivstikkeriet har været.

/ritzau/

Nyheder

Ryanair-boss:

Muslimske mænd er

den største risiko