En 50-årig mand fra Middelfart har onsdag morgen mistet livet i en arbejdsulykke ved Billund Fjernvarmeværk.
Chef om dødsulykke: Ansvaret ligger ikke hos os
Vejle Amts Folkeblad skriver, at ulykken skete ved fjernvarmeværket på Højmarksvej, da manden sammen med en anden chauffør var ved at læsse nogle fjernvarmerør af en lastbil.
Af ukendte årsager begyndte de tunge rør at trille ud over siden af lastbilen og ned over den 50-årige mand.
Der blev tilkaldt hjælp fra en akutlægehelikopter, og en lægebil fra Kolding rykkede sammen med en ambulance og indsatsleder ud til Billund Fjernvarmeværk, hvor det ikke lykkedes at redde den 50-åriges liv.
Nu er Arbejdstilsynet ved at undersøge ulykken, mens politiet onsdag formiddag var ved at underette de pårørende om den tragiske arbejdsulykke.