En 48-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drab på Lisa Sofia Engelhardt Andersen.
Den 37-årige kvinde har været forsvundet siden 22. december, men politiet regner ikke med, at hun dukker op i live.
"Vi betragter Lisa Sofie Engelhardt Andersens forsvinden som et drab," siger efterforskningsleder Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi.
Den anholdte er en 48-årig mand fra Herlev. Han nægter sig skyldig i drab.
Senere i dag bliver han fremstillet i grundlovsforhør, der vil blive begæret holdt for lukkede døre.
Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse, hvad der førte til anholdelsen og sigtelsen.
Lisa Sofie Engelhardt Andersen efterlyses fortsat, og politiet ønsker fortsat oplysninger fra alle, der kan bidrage til at finde hende.
Den 48-årige kvinde er sidst set den 22. december kl. 16.00 på arbejde på Herlev Bygade.
Derefter har hun været hjemme og sætte sin cykel på sin bopæl på Melissehaven 3 i Herlev. Hun blev meldt savnet juleaftensdag efter hun ikke overholdt en aftale, hvilket er højst usædvanligt for hende.
Lisa Sofie Engelhardt Andersen er 37 år, 170 cm høj, almindelig af bygning med mørkt, langt hår og grågrønne øjne.