"Jeg har dræbt min ekskæreste."
Denne meddelelse modtog Øatjyllands politi i går aftes omkring klokken 22.30, da en mand ringede til politiet og indrømmede, at han havde slået sin 46-årige ekskæreste ihjel i hans lejlighed.
"Vi tager ud på adressen og finder kvinden død i lejlighed. Hun er angiveligt blevet stukket i halsen," siger efterforskningsleder Lars Lung fra Østjyllands Politi.
Kvinden skal nu obduceres for at fastlægge dødsårsagen.
Den 42-årige mand er allerede blevet afhørt, og ifølge Lars Lung er politiet ikke i tvivl om, at han er gerningsmanden.
Manden er nu blevet varetægtsfængslet til den 25. august.