Store dagbøder på to forsinkede projekter har væltet læsset for det sønderjyske byggefirma Søgård Byg A/S ved Lundtoft.
Det fortæller direktør Kjeld Hansen til JydskeVestkysten, som samtidig konstaterer, at dagbøderne løber op i flere millioner.
Således har Søgård Byg A/S efter mere end 30 år i byggebranchen stillet sig op i rækken byggefirmaer og entreprenører som krakker under svære betingelser, hvor stigende priser og lange leveringstider på byggematerialer nærmest gør det til et pokerspil, at prissætte et projekt.
– De byggerier, som vi har givet tilbud på sidste år, og som vi udfører i år, der er priserne blevet alt for dyre. Så de projekter tjener vi ingen penge på, forklarer Kjeld Hansen til avisen.
Så sent som ved årsskiftet skrev firmaet blandt andet på Linkedin, at 2021 havde været et begivenhedsrigt år med opførelse af villaer, sommerhuse, renovering af skoler og energirenoveringer af boligblokke.
"Vi har opført store og små erhvervsbygninger og opsat bl.a. 22 pavilloner som kontorlandskab for TV2 i Odense", står der i opslaget.
For nylig indgav entreprenøren Arentfeld A/S på Naverland i Glostrup konkursbegæring. Det samme er sket for JFP A/S, STB Byg og Q-Construction - bare for at nævne nogle, som har kastet håndklædet ringen.
Ifølge JydskeVestkysten melder kurator om interesse for overtagelse af hele konkursboet - herunder også Søgård Bygs 45 ansatte, som i øjeblikket er hjemsendte.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.