Bussen og dens passagerer havde ingen chance, da den overså et rødt lys, overhørte sirenen og kørte ud foran et tog.
I dag blev 42 ukrainere dræbt i et gigantisk færdselsuheld, og flere er fortsat livsfarligt kvæstede, efter et tog i dag tromlede en bus til atomer. Det rapporterer CBC News.
Tog- og andre færdselsulykker er aldeles almindelige i Ukraine, eftersom hele infrastrukturen er i en pauver forfatning, men en ulykke som i dag hører ikke til den gængse dagsorden.
Premierminister Mykola Azarov har allerede erklæret dagen i dag for national sørgedag og sørget for, at alle efterladte familier hver får, hvad der svarer til 12.600 US Dollars.