Efter et grundlovsforhør i eftermiddag er en 41-årig mand nu blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabet på sin 35-årige samlever.
Politi og ambulance ankom til huset på Valkendrupsgyden i det nordlige Odense i morges efter samleveren selv havde ringet til politiet.
Manden skal nu mentalundersøges. Han har angiveligt kvalt sin samlever med et viskestykke, da hun truede ham og deres syvårige søn, skriver tv2.dk.
"De har haft en diskussion til morgen, og den udviklede sig. Ifølge manden truede kvinden på et tidspunkt ham og deres søn på livet med en kniv," siger efterforskningsleder fra Fyns Politi, Jack Liedecke, til tv2.dk.
Undersøgelser tyder på, at den nu afdøde kvinde er blevet kvalt, men en obduktion skal give det endelige svar.
"Han holder hende med et halsgreb bagfra, og da hun bliver stille lægger han hende på entregulvet," siger Jack Liedecke til tv2.dk.
Den dræbte og heneds samlever er ikke tidligere kendt af politiet.
Kilde:Tv2.dk.