De danske bloddonorer melder sig i stort antal klar til at afgive stamceller fra knoglemarven.
40.000 danskere har skrevet under på, at de er villige til at blive lagt i fuld narkose og få udtaget stamceller fra knoglemarven eller få uddrevet stramcellerne medicinsk til blodet, så de kan høstes derfra.
"Det er meget tilfredsstillende, fordi et land som Danmark ud fra befolkningstallet skal have 20.000 donorer. Nu har vi næsten det dobbelte og får hele tiden flere," konstaterer ledende bioanalytiker Bodil Jacobsen fra Rigshospitalets vævstypelaboratorium over for Nyhedsbureauet Newspaq.
Donorerne er registreret i et internationalt register med næsten 15 millioner stamcelledonorer fra hele verden.
Det betyder, at en læge i for eksempel Brasilien kan søge i registret og finde en dansk donor, hvis vævstypen passer til den syge patient.
Det sker årligt for en håndfuld danske donorer, at de afgiver stamceller, som kan redde livet hos især patienter med blodkræft og medfødte immunfejl.
"Det er vigtigt, at vi har et register, hvor vi kan trække på vævstype-bestemte stamcelledonorer, fordi man oftere og oftere behandler flere typer sygdomme med stammeceller fra ubeslægtede donorer," fortæller Bodil Jacobsen.
I Danmark er det kun bloddonorer, der kan blive stamcelledonorer. Og det har samtidig den sidegevinst, at lægevidenskaben kan lave blodprodukter, der er "skræddersyede" ud fra vævstypen.
Med de mange stamcelledonorer er Danmark på linje med førende lande som USA og Tyskland i det internationale samarbejde om at sikre donorer.
Registreringen af stamcelledonorer i Danmark startede tilbage i 1995. Men det var først i 2003, da sundhedsvæsenet fik bevilliget penge til at typebestemme donorernes væv, at antallet af donorer rundede de første 1.000.
Hos foreningen Bloddonorerne i Danmark er der stor tilfredshed med, at det er lykkedes at overbevise donorerne om vigtigheden af at afgive stamceller, der kan betyde forskellen på liv og død for en syg patient på den anden side af kloden.
"Bloddonorer er rigtig flinke mennesker, der meget gerne vil hjælpe så meget som muligt. Og når de så hører, at det er muligt at donere stamceller, så vil mange gerne det. Men dertil kommer også, at chancen for at rent faktisk at skulle donore stamceller er meget, meget lille," siger kommunikationsmedarbejder Mikkel Dybtvad Andersen til Newspaq.
På trods af det høje antal donorer i Danmark er der dog brug for flere - især med anden etnisk herkomst end dansk.
Donorens vævstype skal nemlig matche patientens 100 procent, før stamcellerne kan bruges. Og jo flere forskellige etniske baggrund, jo bedre.
"Vi ved, at de danske gener er blandede af alle mulige andre. For eksempel er jeg selv kvart østriger. Og det vil sige, at jeg ikke bare kan få knoglemarv fra Hr. og Fru Danmark. Derfor ville det være godt, hvis endnu flere ville melde sig som donorer," siger Mikkel Dybtvad Andersen.