Omkring 25 pct. af de danske fødevare- og agrovirksomheder har allerede helt eller delvist flyttet produktionen til udlandet i løbet de seneste år, og 25 pct. overvejer at gøre det.
Det fremgår af en undersøgelse, som interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har foretaget blandt medlemsvirksomhederne, skriver Finans onsdag.
Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby efterlyser politisk handling for at standse udflytningen af arbejdspladser.
Han understreger, at fødevare- og agrovirksomhederne beskæftiger omkring 170.000 personer, og at op imod 40.000 job dermed står på spil.
"Det er ganske dramatiske tal. Arbejdspladserne kommer sjældent tilbage, når de engang er flyttet ud, og det er et rigt samfund, der har råd til at sige, at sådan er det bare," siger han til Finans
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) kalder undersøgelsen for bekymrende.
"Danmark har hårdt brug for et konkurrencedygtigt fødevareerhverv, der skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark - i samspil med vores natur og miljø. Regeringen vil snarest fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der bl.a. skal gøre det lettere at være landmand, fisker og fødevareproducent i Danmark," siger hun til Finans
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.