Ritzau
Opdateret kl. 08:18
En brand har raseret en børnehave i Holbæk tidligt tirsdag morgen. Op mod 40 mand er sat ind for at bekæmpe flammerne, oplyser politiet.
Det var lidt efter halv fire, at branden i Eventyrlunden på Torvet 1 blev opdaget.
Da brandfolkene nåede frem, havde flammerne fat i tagkonstruktionen.
Hvordan ilden er opstået, har Midt- og Vestsjællands Politi ikke umiddelbart noget bud på, men man efterlyser hjælp fra offentligheden.
Hvis nogen har set noget mistænkeligt ved børnehaven mandag aften eller natten til tirsdag, hører politiet meget gerne om det.
/ritzau/