Det kan være rigtig svært at finde den helt rigtige nuance, når det kommer til foundation. Det simple produkt kan skjule rødmen, ar og ujævnheder i ansigtet, men bruger man en forkert farve, kan det se ganske forfærdeligt ud.
Og rigtig mange kvinder vælger en forkert nuance, siger en ekspert.
’Folk skal slet ikke kunne se, du bruger et foundation-produkt. Det skal helt naturligt blande sig med huden, så det udjævner din tone og giver et naturligt look – men dit bedste look,’ forklarer makeupartist Sonia Kashuk, der har grundlagt Sonia Kashuk Beauty, til Womenshealthmag.com.
Hun giver her fire gode råd til, hvordan du finder den rette farve til din hudtone:
1. Vælg den mørke
’Kvinder har tendens til at vælge den lysere variant, men det er faktisk bedre at vælge en varmere farve. Hvis du ligger mellem to nuancer og er usikker på, hvad du skal vælge, så tag den mørkere farve,’ siger Sonia Kashuk.
Hvis du vælger en for lys nuance til din hud, vil det næsten altid se kunstigt ud.
Verdens smukkeste kvinder – uden makeup. Kan du kende dem? Se billederne på femina.dk
2. Test ikke farven på hånden
Mange afprøver de forskellige foundation-nuancer på hånden. Men ifølge eksperten har huden på håndryggen ikke samme tone som huden i ansigtet, fordi de simpelthen er udsat for mere sollys end ansigtet og derfor typisk har en mørkere farve.
’Du skal i stedet prøve farven på siden ved kindbenet for at finde den rette farve, forklarer Sonia Kashuk.
3. Giv samme tone
Ansigtet og halsen kan meget ofte også have to forskellige hudtoner.
- Mit trick er altid at vælge den varmere nuance for at dække hals- og ansigtsområdet, så det får den samme tone,’ lyder det fra eksperten.
Hollywoodkvinderne før og efter kosmetiske operationer – se de vilde billeder på femina.dk
4. Dæk ikke hele ansigtet
Makeup-eksperten råder til, man bruger sin foundation til at dække små områder, hvor der er behov for det.
’Det er meget sjældent, du har behov for at dække hele ansigtet. Brug det efter behov. Og det vil kun virke godt, hvis du bruger den helt rigtige tone til din hud,’ siger hun.
Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.