3D-filmen 'Up' markerer en historisk milepæl ved den legendariske filmfestival i Cannes.
Det er Disney Pixar, der med filmen 'Up' er med til at skrive både teknologi- og filmhistorie, når animationsfilmen i aften får verdenspremiere ved den store filmfestival.
Filmen er nemlig valgt som åbningsfilm til festivalen, og det er aldrig sket før med en 3D-animationsfilm, skriver Variety.com.
Også Disney har meget at fejre med 'Up'. Det er nemlig fem år siden, filmselskabet sidst har deltaget med en film i Cannes.
Filmens tilstedeværelse i Cannes er også med til at højne anerkendelsen af '3D'-genren, som stjerneinstruktører som Tim Burton, Steven Spielberg og Peter Jackson for allerede har kastet sig over.