Tre fængselsvagter og 29 indsatte er dræbt i et fangeoprør i Tadsjikistan.
Justitsministeriet i det centralasiatiske land oplyser mandag, at militante medlemmer af Islamisk Stat (IS), som var indsat i fængslet, indledte oprøret søndag.
Fangerne bag oprøret var bevæbnet med knive og stak tre vagter og fem indsatte ned.
Sikkerhedsstyrker har dræbt 24 militante og genoprettet roen i fængslet, hedder det i meddelelsen fra ministeriet.
En af de fanger, der menes at stå bag fangeoprøret, er søn af en tidligere oberst i Tadsjikistans specialstyrker. Ifølge justitsministeriet hoppede obersten af og sluttede sig i 2015 til Islamisk Stat. Han er siden blevet dræbt i Syrien.
Islamisk Stat har taget skylden for et andet fangeoprør i Tadsjikistan i november.
Under sin storhedstid kontrollerede den islamistiske bevægelse store dele af Irak og Syrien, men er blevet nedkæmpet i begge lande.
Siden har IS-ledere opfordret sine tilhængere til at foretage angreb andre steder i verden.
I Tadsjikistan har IS-loyalister fået skyld for et dødeligt angreb mod vestlige turister i landet i juli 2018.
Fængslet i byen Vakhdat ligger 10 kilometer fra hovedstaden Dusjanbe. Det har omkring 1500 indsatte, oplyser justitsministeriet.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.