Mayon-vulkanen truer hvert øjeblik med at gå i udbrud, og det har nu fået flere end 30.000 til at forlade deres hjem af frygt for de altødelæggende lavamasser.
Myndighederne arbejder på højtryk for at evakuere op mod 50.000 mennesker, som bor omkring den mest aktive vulkan i landet. Det skriver CNN.
Området omkring vulkanen oplevede onsdag flere rystelser, oplyser lederen af Røde Kors i Filippinerne. De mange evakuerede opholder sig i 21 midlertidige centre, som Røde Kors har oprettet.
Folk i den nærliggende Albay provins er i hele ugen strømmet til byerne for at få et glimt af de røde lavakaskader, der vælter udover vulkanen.
Det filippinske vulkaninstitut har i denne uge hævet deres advarsel, og oplyser nu, at et udbrud kan ske inden for dage eller uger.
Vulkanen er gået i udbrud 49 gange siden den først dokumenterede i 1616.