29.000 sexforbrydere er blevet smidt ud af verden - ikke den virkelige, men den virtuelle, der findes i universet MySpace.
I maj måned havde MySpace fundet 7.000 sexforbrydere, men nu oplyser firmaet bag konceptet, at der er fundet yderligere 29.000 dømte sexforbrydere i USA, der havde profiler på MySpace, skriver BBC News.
- Vi er tilfredse med, at vi har identificeret og udelukket registrerede sexforbrydere fra vores netside, og vi håber, at andre sociale netværksfora på nettet følger vores eksempel, skriver MySpace i en pressemeddelelse.
Profilerne er nu fjernet fra det virtuelle univers, hvor gæsterne kan gå på shopping, til koncerter, fester og meget mere.
- Den eksploderende epidemi af sexforbryderes profiler på MySpace - 29.000 i skrivende stund - skriger på handling, siger myndighederne i Connecticut og North Carolina, der har presset MySpace for at frigive data om sexforbrugere, der bruger nettet.
På nuværende tidspunkt skal børn være over 14 år for at registrere sig på MySpace.