»Hit me baby one more time,« sang popsangeren Britney Spears, da hun brød igennem som 17-årig og jomfru.
Jomfru er den nu 24-årige stjerne knap så meget længere, og i de forstående skilsmisseforhandlinger med Kevin Federline kan en pikant fire timer lang sex-video sammen med den tidligere kærlighed og far til hendes børn spille en central rolle.
Federline har krævet et formue, når parret skilles, og opfylder Britney Spears ikke ekskærestens krav, er et filmselskab klar til at købe og offentliggøre de fire timers private sex-optagelser. Det skriver Bt.dk.
Britney Spears frygter, at videoen kan ødelægge hendes karriere, og for de nysgerrige læsere kan det oplyses, at videoen skulle indeholde hede sexscener og frække lege.
»Da de optog filmen, kunne de ikke holde fingrene fra hinanden. De lavede ikke andet end at have sex og spille skak. De troede, de skulle være sammen resten af livet. Britney tænkte slet ikke over, hvad hun gjorde. Hun troede fuldt og fast på, at deres kærlighed ville holde. De elskede at filme hinanden,« siger en kilde tæt på Kevin Federline ifølge engelske medier. Britney er i kontakt med sine advokater i et forsøg på fortsat at holde videoen privat.
En anden mediestjene, Paris Hilton, blev først rigtig kendt, da hendes ekskæreste offentliggjorde deres private stunder under titlen »One night in Paris«.