Onsdag formiddag faldt en 27-årig mand om i Smedegade i Horsens, og politi og en ambulance blev tilkaldt. Da manden nåede frem til sygehuset, var han allerede død.
Det skriver Horsens Folkeblad.
"Der er blevet affyret ét skud. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle, om vi har nogen mistanke til, hvem der har affyret skuddet," siger vicepolitikommissær Finn Kramer fra Sydøstjyllands Politi til folkebladet.
En række lejligheder i området er afspærret og politiet undersøger sagen.
Hvad der ligger bag skuddrabet vil politiet endnu ikke udtale sig om.