En 51-årig mand har siden december været tilbageholdt og sigtet for sexmisbrug af børn på Grønland.
26 børn og unge bliver nu afhørt i sagen. Børnene er enten selv blevet misbrugt eller har kendskab til de mange tilfælde. Det skriver Grønlandsposten
»Da det hovedsageligt er drenge i pubertetsalderen, det drejer sig om, er det uhyre svært at få dem til at fortælle om overgrebene«, siger Gert Jakobsen fra politiet i Aasiaat til Grønlandsposten.
Han oplyser iøvrigt, at ofrene kommer fra socialt svage familier.