Nærmest traditionen tro, har politiet afholdt deres årlige julespirituskontrol.
Her røg hele 280 personer i politiets julenet som spirituspåvirkede førere.
Det viser en netop offentliggjort opgørelse fra politiet.
Godt 33.000 køretøjer blev stoppet ved kontrollen, hvor der blev konstateret 2.540 forseelser.
Langt de fleste havde glemt at spænde sikkerhedsselen.
Også et stor del kørte bil uden at have erhvervet kørekort. Godt 70 personer kørte bil, selvom de var frakendt kørekortet.
Enkelte førere var påvirket af enten narkotika eller stærk medicin.
Politiet har afholdt kontrollen i perioden fra torsdag den 24. november til torsdag den 22. december 2011.