Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Udflugt til BonBon-land lørdag den 13. september
2500 børn og voksne får en uforglemmelige dag i BonBon-land, når de lørdag den 13. september er med på Frelsens Hærs udflugt.
En god dag man kan leve højt på resten af året
Alle deltagerne får gratis adgang, sandwich, drikkevarer samt værdikort til køb af is/slik til Bonbonland. Der er tale om familier, som har modtaget julehjælp, men som også har søgt om feriehjælp. Det er familier, for hvem ferie er et fremmedord og som ikke selv har råd til at tage på ferie eller udflugter. Udflugten til BonBon-land skal give dem et tiltrængt pusterum og en historie, som de kan fortælle om i skolen. Udflugten bliver deres ferieoplevelse i år. En dag som de kan leve højt på resten af året.
Rekordantal familier på venteliste til feriehjælp
Frelsens Hær har 4414 familier på venteliste til feriehjælpen. Der er tale om en ny rekord.Ventelisten er så lang, at Frelsens Hær ikke kan tilbyde lejre eller udflugter til alle familier. Der trækkes lod blandt familierne på ventelisten.
Frelsens Hær forventer at hjælpe over 7000 børn og voksne med feriehjælp
Frelsens Hær forventer at hjælpe et rekordantal familier med tilbud om lejre eller udflugter. Feriehjælpen gennemføres med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.