22-årige Kamilla Hantusch, der ikke er blevet set siden lørdag aften, er nu via Interpol blevet efterlyst i hele verden.
Det meddeler Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. Politiet har onsdag besluttet at udvide eftersøgningen og gennemgå skov, moseområder og parker ved Padborg med hunde.
Kamilla Hantusch var lige blevet student og blev sidst set lørdag klokken 22.30 ved Frøslev-Padborg Skole på Frøslevvej. Politiet har ledt med hunde i området ved skolen og på den rute, hun sandsynligvis har fulgt til sit hjem på Teglgårdsvej.
Alle, der var i området, må gerne kontakte politiet på 114 med oplysninger om personer og biler de har set, eller ting de har hørt, uanset om det var usædvanligt eller ej. Det gælder i tidsrummet fra lørdag aftenklokken 21.30 til midnat.
På den måde kan politiet kortlægge, hvilke personer og biler der befandt sig i området.
Kamilla Hantusch er spinkel til almindelig af bygning og 161 centimeter høj. Hun har skulderlangt brunt hår, og sidst, hun blev set, havde hun mørke jeans og hvid t-shirt på samt sorte støvletter med høje hæle. Hun bar desuden en sort taske.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.