Nu er der yderligere to danskere, som er smittet af VTEC-bakterien, der kan være dødbringende.
Dermed er antallet af smittede danskere oppe på 20.
Den ene af de to nye smittede har fået nyresvigt, oplyser Statens Serum Institut.
Det er igen danskere, der har været i Tyskland, hvor de har spist grøntsager med bakterien.
"De to nye patienter har begge været i Tyskland i midten af maj, men er først nu blevet registreret som tilfælde," oplyser Statens Serum Institut.
Ud af de 20 smittede danskere har otte nyresvigt.
I Tyskland er dødstallet oppe på 22.
En gård nær Hamborg mistænkes for at være, der hvor VTEC-bakterien kommer fra. De tyske myndigheder undersøger bønnespirer fra den pågældende gård.
Kun en af de smittede danskere har ikke været i Tyskland.