Politiet oplyste i går at den 19-årige var gået fra sit hjem i Århus Vest og senest var set den 28. december.
Teenagedrengen var dog i god behold, oplyser politiet her til morgen.
Han har opholdt sig på en institution i Nordjylland siden sin forsvinden den 28. december sidste år.
Familien har fået besked om, hvor teenageren befinder sig.
Mistanken om, at noget forfærdeligt måske var sket med Ahmed Jamal Shiriff opstod, da han lukkede sin Facebook-profil og derefter forsvandt, så familie og venner ikke kunne komme i kontakt med ham.
Derudover brugte han ikke sin mobiltelefon eller kreditkort, så politiet kunne ikke spore ham og bad derfor offentligheden om hjælp.
Det har tilsyneladende hjulpet. Nu aflyser politiet efterlysningen, da den somalisk-fødte dreng er fundet igen.