En 18-årige finne er i dag blevet anholdt for at have købt ti kilo kunstgødning i Polen. Gødningen skulle anvendes til at lave en bombe, ligesom den Anders Breivik byggede til angrebet i Oslo.
Den 18-årige finne blev anholdt i byen Lahtis 100 km. nord for hovedstaden Helsinki. Det skriver Hufvudstadsbladet.
Angiveligt skal den unge mand have fået forsendelsen samme dag, som Anders Breiviks angreb fandt sted i Norge. Den 18-årige skal have forklaret, at han forsøgte at sende forsendelsen tilbage til Polen, da han hørte om terrorangrebene.
Politiet undersøger nu, om der er forbindelse mellem den anholdte og tragedien i Norge, men ind til videre er der ikke noget, der peger i den retning.
Den 18-årige forklarer selv, at han længe har eksperimenteret med pyro-teknik, og at kunstgødningen kun skulle bruges til en bombe for sjov.
Kilde: Hufvudstadsbladet