Taliban har dræbt 17 afghanske soldater, som den militante bevægelse havde taget til fange, oplyser afghanske embedsmænd.
Soldaterne blev dræbt i Badakhshan, som er en relativt fredelig provins i den nordøstlige del af landet.
- Fjenden har henrettet 17 soldater. Deres lig blev fundet i aftes, siger provinsens politichef Sayed Jahangir Keramat.
- Syv andre soldater blev frigivet i bytte for nogle talibanfanger, tilføjer han.
/ritzau/AFP