En 17-årig dreng og hans kammerat er blevet straffet ved Østre Landsret med 30 dages betinget fængsel. I 2007 havde den 17-årige samleje med sin 14-årige kæreste, imens vennen filmede det. Bagefter sendte vennen filmklippet rundt til en række venner.
Efterfølgende er den kun fem minutter lange video nået vidt omkring på nettet. Vennen, som filmede parret under samlejet, forklarede i retten, at det kun var for sjov, at han sendte det videre til et par venner.
Ifølge fotografen var den da kun 14-årige pige også helt indforstået med, at hun blev filmet. Hun fik et par tusind kroner til at få ordnet sit hår, hvis han måtte tage nogle modelbilleder af hende.
Situationen udviklede sig, og det endte med, at fotografen fik overtalt sin 17-årige ven og hans kæreste til at have sex alt imens, han filmede dem.