En selvmordsbomber udløste sit våben foran en retsbygning i Peshawar i Pakistan. Det kostede 16 mennesker livet.
Retsbygningen ligger på den stærkt befærdede vej Khyber Road, og da det især er om morgenen, at vejen benyttes af befolkningen, så har bomben gjort omfattende skade.
Det er chefen for by-administrationen i for Peshawar, Sahibzada Anees, der har fortalt journalister, at angrebet var en selvmordsaktion.
"Bombemanden sprængte sig selv i luften, da han blev kropsvisiteret af en betjent ved porten til retsbygningen," forklarer Sahibzada Anees til BBC.
Retsmedicineren i byen har oplyst, at 16 lig er bragt til hospitalet, heraf var tre af de omkomne politibetjente, som var på arbejde i bygningen.
Udover de omkomne medførte eksplosionen også stor materiale skade. Flere biler i området blev ødelagt og bygningen stærkt medtaget.
Bombeholdet anslår, at selvmordsbomberen var bevæbnet med 8-10 kg sprængstof.
I løbet af den seneste måned er op mod 150 mennesker blevet dræbt af bombeaktioner i Peshawar