Unge mænd i en sø af blod. Verden har i nat set de første billeder af dræbte fra likviderings-aktionen mod Osama bin Laden i søndags i Pakistan.
Billederne viser ifølge nyhedsbureauet Reuters ligene af Osama bin Ladens søn, bodyguard og bror, som ligger dræbt på gulvet i huset, hvor amerikanske specialsoldater "tog dem ud" natten til mandag.
Fotografierne er ifølge bureauet taget af en pakistansk sikkerhedsofficer kort efter, at de amerikanske soldater havde forladt ejendommen med al-Qaeda-lederens lig ombord i en helikopter.
I går besluttede præsident Barack Obama, at USA ikke vil offentliggøre et dødsbillede af Osama bin Laden selv. Amerikanerne mener, at billederne er for voldsomme til offentliggørelse.
Billederne af de terrorledes dræbte familiemedlemmer er dog også af voldsom karakter. Du kan se dem på Reuters hjemmeside her.
Kilde: Reuters