Mindst 16 mennesker er blevet dræbt og 55 er såret efter et selvmordsattentat i Afghanistans hovedstad, Kabul.
En selvmordsbomber sprang sig selv i luften lige ved siden af en gruppe italienske Nato-soldater. Bomben var meget kraftig og sendte en stor sort røgsky op i luften, det fortæller øjenvidner ifølge CNN. Bomben dræbte 10 civile og flere er blevet alvorligt såret
Eksplosionen var så kraftig at den smadrede syv biler, og mere en 20 butikker røg i ruiner på Airport Road, hvor bomben eksploderede. Vejen ligger imellem den amerikanske ambassade og lufthavnen i Kabul.
Selvmordsbomberen kom kørende i en bil med sprængstoffer. Og Taleban har allerede været ude og sige, at det var dem, der stod bag angrebet.
Kabul er på det seneste blevet ramt af en række selvmordsattentater gennemført af folk fra Taleban, der ønsker at vælte den siddende regering.