Tidligere i dag fandt retten på Frederiksberg en 49-årig mand skyldig i drabet på sin ekskones nye kæreste.
Nu er strafudmålingen også afgjort, og den lyder på 13 års ophold i fængslet.
Det oplyser retten på Frederiksberg.
Den 49-årige er dømt for at have skudt og dræbt ekskonens kæreste i hendes lejlighed i Vanløse den 30. august sidste år.
Inden da truede den nu dømte også ekskonen med at dræbe hende, men det blev den 49-årige ikke dømt for.
Drabet skete i kvindens lejlighed på Hyltebjerg Allé i Vanløse.