Texas i USA er i chok efter en tragedie torsdag aften rystede staten. 12 personer meldes dræbt og mindst 31 er sårede. Det skriver Reuters.
Gerningsmanden er en 39-årig major, der arbejder som psykiater på militærbasen Fort Hood. Han begyndte uvilkårigt at skyde vildt omkring sig med to håndvåben i et område, hvor soldaterne får lægetjek inden udsendelse.
Han har behandlet soldater hjemvendt fra tjeneste på basen, der er den største i verden og huser soldater, der gør tjeneste i Afghanistan.
Han blev selv skudt flere gange, og basen meldte ham først som en af de døde, men det er senere kommet frem, at han har overlevet og er anholdt. Hans tilstand er nu stabil, oplyser den ledende officer ved basen.
Den mistænkte har endnu ikke sagt noget om årsagerne til massakren. Myndighederne vil ikke afvise, at det kan være terrorrelateret, men der er ikke umiddelbart beviser, som tyder på det.