Hver dag gennem september fik gennemsnitlig 100 danskere den kedelige besked, at de skulle pakke skrivebordet sammen eller aflevere arbejdstøjet.
En gennemgang foretaget af Politiken Research viser, at 2.040 blev stillet en fyreseddel i udsigt i august.
Det skriver Politiken.
Der er tale om dobbelt så mange som i august, men under halvt så mange, som da finanskristen toppede for et par år siden.
"Vi har et arbejdsmarked, der står i stampe, men bunden er ikke gået ud af det, som det skete i 2008 og 2009," siger direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, om Politikens tal.
En af de seneste dages store fyringsrunder var på rederiet Scandlines' rute mellem Gedser og Rostocik, hvor 100 medarbejdere fik besked om, at de formentlig mister deres job, fordi færgerne skal sejle under tysk flag.
Spørgsmålet er nu, om der kommer en fyringsbølge som i 2009.
"Vækstbilledet er svagt de kommende måneder, men vi tror ikke på fyringsbølger a la finanskrisen," siger cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken.