Over 100 personer er blevet afhørt i sagen om det mytiske drab på en 4-årig svensk dreng søndag.
Det har svensk politi fortalt på et pressemøde her til eftermiddag, skriver Expressen.
Samtidig har man nu styrket efterforskningen, så det svenske rigspolitis rejsehold er på vej til byen Ljungby, hvor drengen blev fundet dræbt søndag.
"Udredningen sker i et intensivt tempo lige nu. Kronobergpolitiet får nu hjælp af Riksmordkommisionen (svensk rejsehold, red.). De er eksperter i at systematisere og udrede mord," siger Kronobergspolitis informationsofficer Robert Loeffel til Expressen.
Drengen blev sidst set på en legeplads, hvor han ifølge et vidne blev jaget ind i en skov - og senere fundet dræbt.
"Vi får forskellige tips ind, som vi løbende arbejder med. Men vi kommenterer ikke indholdet nærmere," siger Markus Gustafsson, politibetjent på stedet.
Han oplyser, at politiet har fået mellem 20 og 30 konkrete tips om, hvad der skete i skoven søndag.
"Afhøringerne finder stede hele dagen og det meste af aftenen. Vi er et godt stykke af vejen, men der er stadig langt igen," Markus Gustafsson til Expressen.
Kilde: Expressen