J.P. Tamstorf Automobiler A/S i Nykøbing Sjælland er gået konkurs. Det skriver Sjællandske Nyheder.
Således er sidste kapitel i en 100 år lang historie skrevet, en historie som i 2022 viste et underskud på knap 300.000 kroner.
Dog viste regnskabet også, at egenkapitalen var på over fire millioner - alligevel har J.P. Tamstorf Automobiler A/S indsendt en konkursbegæring.
– Vi har modtaget den og kigger på det. Det er meget beklageligt, siger pressechef hos Ford Danmark Lene Dahlquist.
Ford ønsker ikke at udtale sig yderligere. Det har har heller været muligt for Sjællandske Medier, at få direktør og indehaver Jan Tamstorf til at komme med en kommentar.
100 års jubilæet blev fejret så sent som i september. Samtidig kunne Jan P. Tamstorf fejre 40 års jubilæum.
Ved konkursen var der 19 ansatte hos J.P. Tamstorf Automobiler A/S.