Det var lige ved og næsten for en 10-årig dreng her til formiddag i Vestbadet i Brøndby.
Kun livreddernes snarrådige indsats reddede ham fra druknedøden, skriver tv2.dk.
Livredderne fik hurtigt drengens livløse krop op af vandet, hvorefter det lykkedes at genoplive den forkomne knægt.
Han er nu kørt på hospitalet, men det forlyder, at han slipper uden mén fra forskrækkelsen.
Hvordan drengen mistede bevidstheden i vandet, er endnu uvist.