Det seneste skud i 007’s gyldne pistol har ramt plet i den dødbringende agents hjemland og er årets bedst sælgende film, skriver Variety.com.
Englænderne har taget imod Daniel Craigs version af James Bond med åbne arme, og folk er strømmet i biografen for at se den nye barskere opdatering af den gamle film-traver.
Således har ’Casino Royale’ til alles store overraskelse fortrængt ’Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest’ ned på andenpladsen. De fleste havde ellers troet at den succesfulde trio Johnny Depp, Keira Knightley og Orlando Bloom ville være en sikker vinder, når årets billetter blev gjort op, men rygterne om en James Bond tilbage i storform, har åbenbart overgået historien om den excentriske sørøver-kaptajn, Jack Sparrow